Brønderslev

Nyt navn til stadion

Arena Kop & Kande er det nye navn

Morten Brix fra Kop & Kande og Lars Jørgensen fra BI-Fodbold (til venstre) ved tribunen, der bærer det nye navn. Privatfoto
Morten Brix fra Kop & Kande og Lars Jørgensen fra BI-Fodbold (til venstre) ved tribunen, der bærer det nye navn. Privatfoto

BRØNDERSLEV: Stadion på BI-Centeret i Brønderslev hedder fremover Arena Kop & Kande. Det er en følge af, at der er indgået en aftale med Kop & Kande i Brønderslev, Hjørring og Hirtshals.

- Det er en to-årig sponsoraftale, fortæller Lars Jørgensen fra BI-Fodbolds sponsorudvalg.

Kop & Kande giver et kontant beløb til klubben, for at kunne få navnet på stadion.

Det har hidtil været JKE-Design, der har været sponsor, men stadion bærer ikke længer navnet JKE-Arena.

- Vi er glade for, at der er indgået en aftale med Kop & Kande, fortæller Lars Jørgensen. Sponsorer er meget vigtigt for os.

Lars Jørgensen fortæller, at det er attraktivt at være hovedsponsor, idet navnet Arena Kop & Kande nævnes i mange forbindelser. BI’s bedste damer og herrer spiller begge i jyllandsserien.

- Det havde selvfølgelig været mere attraktivt, hvis vi spillede i danmarksserien, som vi var tæt på, siger Lars Jørgensen.

- Vi gør meget for vore sponsorer. Der holdes fire-fem årlige arrangementer for sponsorer.

Det næste er lørdag 9. september i forbindelse med begge jyllandsserieholds hjemmekampe.

Sponsor-arrangementerne er i forbindelse med hjemmestævner.

- Vi føler selv, at vi gør meget for sponsorerne. Og at de får valuta for pengene.

BI-Fodbold har en meget god ungdomsafdeling, som tegner godt for fremtiden.

- Vi har både U19 for drenge og piger. Det er der ikke mange klubber, der kan præstere. Dertil kommer, at der er mange talenter på vej fra U15, U16 og U17, påpeger Lars Jørgensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden