Nyt nederlag til oprykkerne fra Vejgaard

Vejgaard var foran ved pausen mod Aarhus Fremad, men endte med at tabe

Træner Henrik Larsen og Vejgaard tabte 1-2 i Aarhus. Arkivfoto: Laura Guldhammer

Træner Henrik Larsen og Vejgaard tabte 1-2 i Aarhus. Arkivfoto: Laura Guldhammer

AARHUS:For anden weekend i træk lå oprykkerne fra Vejgaard Boldspilklub til at hente point i 2. division i fodbold, men nøjagtig som i premieren mod Jammerbugt FC satte nordjyderne det hele over styr mod slutningen af kampen.

Lørdag blev en 1-0 føring mod Aarhus Fremad således vendt til et nederlag på 1-2 på en skidt anden halvleg.

Martin Sloth Kristensen bragte ellers Vejgaard foran kort før pausen på sit tredje sæsonmål, men det aarhusianske hjemmehold havde også en skarp angriber i form af Mathias Valentin, der nettede to gange og dermed sikrede sit hold sejren.

Resultatet betyder, at Vejgaard fortsat er uden point i 2. division gruppe tre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.