Vestbjerg

Nyt point til Brovst

} UAFGJORT: Efter sejren i premierekampen sikrede oprykkerne i serie 3 fra Brovst sig endnu et point, da kampen på udebane mod Vestbjerg sluttede 1-1. Brovst fik en flyvende start og kom foran 1-0 efter fem minutter. Michael Frost scorede efter lidt fumleri hos Vestbjerg-keeperen. Efter Brovst-dominans i første halvleg kom Vestbjerg ind i kampen efter pausen. Midt i halvlegen dummede Brovst sig ved at få to mand smidt ud i 10 minutter. Lige inden de kom på banen igen, udlignede Vestbjerg. - Et passende resultat, siger træner Hans Arne Pedersen, som er meget tilfreds efter de første to kampe. - Vi har fået en sejr og en uafgjort mod to etablerede serie 3 hold. Det kan vi kun være tilfrerdse med, siger han. Fredag aften skal Brovst på udebane møde en anden oprykker, Hou, som har tabt de to første kampe. - Her skal vi have tre point med hjem, siger Hans Arne Pedersen.