EMNER

Nyt projekt giver Solnedgangspladsen et løft så det bliver en plads fremfor en parkeringsplads

GL. SKAGEN: Solnedgangspladsen i Gl. Skagen er en af Danmarks mest kendte pladser. Men hvis man tager et kig ud over pladsen, som den er i dag, er det ikke just den status, der springer i øjnene. Pladsen virker meget forsømt, og hvis ikke lige der er en solnedgang at blive betaget af, er der ikke meget at komme efter. Men sådan skal det ikke være i fremtiden. Allerede for nogle år siden fik Jeckels Fond udarbejdet to forslag til, hvordan pladsen kan forskønnes, og Skagen Kommunes tekniske forvaltning har nu et tredje forslag til en renovering af pladsen klar. - Vi skal nu have forslaget drøftet med beboerne i Gl. Skagen, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan få det finansieret, siger formanden for kommunens udvalg for teknik og miljø, Inger Støtt (V). Det er tanken, at pladsen ud mod stranden skal afsluttes med en sti og siddepladser som i et amfi-teater, så man kan sidde og nyde solnedgangen og udsigten over havet.