Nyt samarbejde serverer blues

Det Røde Pakhus på havnen i Hobro bliver lørdag 16. maj fyldt med svedig, sjov og medrivende blues.

Medrivende blues - det er, hvad “Skipper, Just & Frost” leverer. Trioen er på turne fra april til september og mellemlander i Hobro lørdag 16. maj.PR-foto

Medrivende blues - det er, hvad “Skipper, Just & Frost” leverer. Trioen er på turne fra april til september og mellemlander i Hobro lørdag 16. maj.PR-foto

Musikken leveres af trioen Skipper, Just & Frost, der ifølge PR-folkene er i stand til at forvandle Hobro til New Orleans. Den lokale trio Veng, Larsen & Øbo varmer op fra klokken 19. Koncerten er det første resultat af et nyt samarbejde mellem cafeejer Lars "LP" Pedersen, Café Kaj, og de musikglade ildsjæle, der normalt står bag efterårets Fjordfestival, også i Det Røde Pakhus.