Nyt sport og kulturcenter med luft, god plads og fleksibilitet

Nyt samlingssted i Brovst til knap 20 millioner kroner indvies næste weekend med stor festivitas.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

fra det store, lyse cafeteria er der udsigt til aktiviteterne i idrætshallen.

Masser af luft og lys, god plads og fleksibilitet. Det er nøgleord for det nye Sport og Kulturcenter Brovst, der er blevet til ved at bygge Brovst Hallen sammen med et nyt multihus. At der bliver brug for al pladsen og fleksibiliteten kan man forvisse sig om, når det nye center indvies næste weekend. Da vil samtlige brugere være i aktivitet i deres respektive lokaler. Indvielsen foregår over to dage - fredag 23. og lørdag 24. januar - med officiel indvielse om lørdagen ved borgmester Mogens Gade og centerformand Leo Pedersen. Fredag formiddag er børn fra alle byens børnehaver og dagplejere inviteret i centret, hvor de i grupper skal lave et maleri til centret. De kreative udfoldelser belønnes med kagemand og saftevand og trylleshow ved Store Kassa. Den officielle indvielse på lørdag indledes kl. 12.30 på festligste vis med, at Brovst Pigegarde marcherer gennem byen til sport og kulturcentret. Snoren klippes kl. 13, og derefter holder centrets mange brugere åbent hus: Brovst Pigegarde, Skovsgård/Brovst KFUM IF, Brovst Seniorklub, Fodslaw Jammerbugt, Brovst Bridgeklub, Brovst Idrætsforening, Lions Club Hanbo og Brovst Billardklub. Der er desuden aktiviteter i spinninglokalet og motionslokalet. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion mandag.