Nyt stiforløb fra Skjellerup til Mariager Fjord
Indvielse sankthansaften - Ove Rasmussen klipper den røde tråd
SKJELLERUP: En gruppe aktive borgere i Skjellerup med Inger Damhus som tovholder har anlagt helt ny sti, renoveret den gamle. Det er sket med velvilje fra seks lodsejere deriblandt godsejer Ove Rasmussen, så det nu er muligt at vandre gennem skov og alsidig natur de små tre kilometer fra landsby til Mariager Fjord.
Projektet har fået kommunens velsignelse og tilskud fra Landdistriktsrådet Mariagerfjord på 25.000 kr. og Fonden Himmerland for 10.000 kr.
Arbejdet er udført af frivillige, der har fået stillet både materialer og maskiner til rådighed.
Stien begynder på et gammelt stykke fællesjord ud for Skovgårdsvej 8, og Ove Rasmussen klipper snoren, når stien indvies søndag kl. 18 umiddelbart før byens traditionsrige sankthansfest. Festen begynder altid med en vandretur til fjorden og tilbage igen, og i år vil det være ekstra interessant at gå med. Stien går forbi en mose, der ikke tideligere har været offentlig tilgængelig. Undervejs er der opsat bænke, så folk på gåtur kan få sig et hvil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.