Nyt tæt samarbejde mellem S og LO

Helle Thorning-Schmidt og LO formand Hans Jensen har givet hinanden håndslag på et tæt samarbejde. Men der følger ikke penge med

KØBENHAVN:Det tætte forhold mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen skal genoplives - men der kommer ikke flere penge fra LO til partiet. Det står fast efter den nyvalgte S-formand Helle Thorning-Schmidt første møde med LOs hovedbestyrelse med repræsentanter fra de 18 forbund fredag. Helle Thorning-Schmidt lagde ud med at invitere fagbevægelsen til, hvad hun betegnede som et temasamarbejde om udvikling af velfærdssamfundet. Og der er lagt op til tæt dialog mellem partiet og LO. Såvel Helle Thorning-Schmidt som LOs formand Hans Jensen talte om en ny begyndelse på forholdet mellem parti og fagbevægelse. - Det kan kun blive en ny begyndelse til samarbejdet med Socialdemokratiet, som Helle præsenterede, og det blev der taget særledes vel imod i vores hovedbestyrelse. Og de emner, som berører fagbevægelsen, er vi villige til at diskutere - herunder efterløn, globalisering og uddannelsessystemet, sagde Hans Jensen. Samtidig lagde han ikke skjul på, at fagbevægelsen venter at få større indflydelse på partiets politik - via argumentets magt. Flere penge bliver ikke aktuelt, understregede han. Også Helle Thorning-Schmidt signalerede klart, at der fremover vil blive lyttet mere til fagbevægelsen. På en række områder vil dialogen blive tæt. Samarbejdet har parterne givet hinanden håndslag på, men det er ikke lagt i faste ramme. - Der er mere, som samler end der skiller os, sagde Helle Thorning-Schmidt. Samtidig understregede både den nye S-formand og Hans Jensen, at de er bevidste om, at de har to forskellige roller i det danske samfund - men en fælles interesse i at fremtidssikre velfærdssamfundet. - Men fra nu af er vi partnere, og vi taler sammen om de temaområder, hvor vi har fælles interesser. Og der er nok at tage fat på. Vi skal tale sammen, lave fælles analyser og finde fælles fodslag på nogle af de her områder, sagde Helle Thorning-Schmidt. Ud over efterløn og globalisering nævnte hun bl.a. emner som uddannelse, efteruddannelse, seniorpolitik og "passe på hinanden på arbejdsmarkedet" som eksempler på interessesammenfald. Også Hans Jensen forventer sig resultater af de nye toner. - Jeg forventer, at vi bliver hørt i større omfang end hidtil, og at vi i kraft af diskussioner og dialog kan få fremført vores argumenter, og har de bærekraft, kan man også se det på politikken, sagde Hans Jensen. Men den nye LO-formand har ikke bedt om penge, understregede hun. Og det bliver heller ikke aktuelt, fastslog Hans Jensen. Til gengæld fik Helle Thorning-Schmidt en vigtig tilkendegivelse af, at LO er med på at diskutere efterløn. - Det, der skete sidst, da man ændrede efterlønnen, var, at det kom som en tyv om natten. I dag har vi givet tilsagn om, at vi gerne vil være med til at diskutere, hvordan efterlønnen skal se ud. Der kommer et udspil fra Velfærdskommissionen, og på det grundlag deltager vi også i debatten, sagde Hans Jensen. Hans Jensen ønskede ikke direkte at svare på, om han kan støtte forslaget om at fjerne efterlønnen for personer under 40 år. Men såvel LO-formanden som Helle Thorning-Schmidt understregede, at hele øvelsen drejer sig om at sikre efterlønnen for dem, som har mest behov for den. - Det her handler om at tilgodese dem, der kom på arbejdsmarkedet først, og som har slidt og slæbt længst tid, også får ret til en efterløn, når de trækker sig tilbage, sagde Helle Thorning-Schmidt. Hans Jensen understregede, at efterlønnen skal sikre, at folk, som har været på arbejdsmarkedet 35-40 år, og som måske er nedslidte, kan gå på efterløn uden lægeerklæring. Det tætte forhold mellem Socialdemokratiet kommer,efter at partiets tidligere formand, Mogens Lykketoft, for nylig langede usædvanligt hårdt ud efter fagforeningsbosserne. De mangler efter Lykketofts opfattelse visioner, evner og lyst til at tale politik med den almindelige lønmodtager. Konsekvensen er, at den danske fagbevægelse på sigt vil miste opbakning og indflydelse, fastslog Lykketoft. - Det er et problem, at så mange faglige ledere både mangler kraft og vilje til at tale politik med deres medlemmer. De mangler politisk fortællekraft. Historisk set er arbejderbevægelsens styrke, at der var stærke, politisk slagkraftige ledere, der gik ud til dem i yderkanten af samfundet, som følte sig marginaliserede, og sagde: Kære venner. Vi har det fællesskab, som I har brug for. Det mangler i dag, sagde Mogens Lykketoft blandt andet i et interview med Ritzau. LO besluttede i 2003 at kappe båndene mellem parti og fagbevægelse endeligt ved at stoppe den økonomiske støtte til Socialdemokratiet. Støtten beløb sig på daværende tidspunkt til omkring otte millioner kroner årligt, og som et led i LO-beslutningen modtog Socialdemokraterne i 2003 et engangsbeløb tæt på de 20 millioner kroner. Beløbet betød, at Socialdemokraterne reelt også har haft LO-penge til rådighed i valgkampen op til folketingsvalget i januar. /ritzau/