Nyt tag virkede ikke, mon nye gavle gør?

Byggeskadefonden pungede ud med tre millioner til nye tage i Klosterparken for syv år siden, men det fik hverken ikke bugt med fugt eller forhindret skimmelsvamp

Maria Anthony
Det er ikke første gang Byggeskadefonden modtager skadesanmeldelse fra Klosterparken. For syv år siden bekostede fonden knap tre millioner til nye tagkonstruktioner. Arkivfoto
Byggeri 22. marts 2007 05:00

HJØRRING: Da Boligselskabet af 1964 for syv år siden konkluderede, at dårlige tagkonstruktioner i de 62 lejemål i Klosterparken var skyld i fugtproblemer og dårligt indeklima, blev der rettet henvendelse til Byggeskadefonden. - Dengang regnede vi med, at det var de utætte tage, der var problemet, så det skulle selvfølgelig ordnes, siger Anders Meyer, der er driftschef i boligselskabets afdeling, Klosterparken. I dag administrerer ejendomsselskabet Domea lejemålene i Klosterparken, der her syv år efter, der blev lagt nye tage på, døjer med så markante fugt- og skimmelsvampsskader, at flere familier allerede har opsagt deres lejekontrakt. Byggeskadefonden er en slags forsikringsselskab for kommunalt støttet boligbyggeri, der dækker almennyttige boligforeningers udgifter til byggeskader. Tre millioner for tage Dog er der altid en selvrisiko på mindst fem procent af skadesomkostningerne. Da lejlighederne i Klosterparken stod færdigopført i slutningen af 1980"erne betalte Boligselskabet af 1964 en forsikringspræmie på 1 procent af anskaffelsessummen. De 206.788 kroner, som boligselskabet betalte i præmie, har siden vist sig at være en rigtig god forretning. Den skadesanmeldelse, som Byggeskadefonden modtog 6. maj 1994 lød på løse tagsten, der røg ned i blæsevejr. Byggeskadefonden gik med til at dække 95 procent af omkostningerne til de nye konstruktioner. Det kostede dem fonden 2.945.865,38 kroner, at der nye tage på lejlighederne, mens boligselskabet selv betalte 152.719,54 kroner af regningen. Ifølge driftschef Anders Meyer håbede selskabet derved at have løst de markante fugtproblemer, der allerede dengang var i bebyggelsen. Sådan blev det ikke. På den igen I november måned 2006 modtog Byggeskadefonden endnu en skadesanmeldelse fra Klosterparken, denne gang fra Domea, der administrerer lejemålene i Boligselskabet af 1996. Denne gang skal 12 gavle, der vender mod syd, renoveres, da der trænger fugt ind gennem murværket. Byggeskadefonden har en målsætning om, at give svar senest et halvt år efter en anmeldelse er modtaget. Det vil sige 15. maj 2007.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...