EMNER

Nyt til seniorer

} ÆLDREBLAD: Ældre- og Handicaprådets blad,Seniornyt, er på vej på gaden med nye oplysninger om rettigheder, lovændringer og aktiviteter, der berører pensionister og førtidspensionister i Aabybro Kommune, oplyser formanden Allan Jensen. Men han lægger ikke skjul på, at udgivelsen er et økonomisk svært puslespil for de involverede parter. Derfor er også forsøget med at lave et fælles blad for Jammerbugtkommunerne strandet på manglende økonomi trods opbakning fra de andre Ældre- og Handicapråd, da amtet ikke vil støtte det. -Desuden er vi afhængige af, at kommunerne giver penge til udgivelsen.Vi har søgt om støtte hos Spar Nord Fonden, Tips- og Lotto-midlerne og amtet. Alle steder får vi at vide, det er et kommunalt anliggende, siger Allan Jensen.