Hobro

Nyt tilbud til lidt svage unge

Kommunen vil indrette 10 små lejligheder eller værelser til unge mellem 18 og 30 år, der har brug for ekstra hjælp til at blive selvhjulpne

Siden Kirketoften i Hobro blev taget i brug som botilbud for udviklingshæmmede tidligere på året, har huset i Fjordgade 12 i Hobro stået tomt. De syv handicappede beboere herfra er flyttet til Kirketoften, og nu har kommunen planer om at indrette 10 små lejligheder eller værelser til unge mellem 18 og 30 år, der har brug for lidt ekstra hjælp til at blive selvhjulpne både med bolig og forhåbentlig også med et job. Udvalget for Sundhed og Omsorg har sagt god for, at der bevilges 300.000 kr. til ombygning af huset.