Nyt tiltag på dyrskuet

Der bliver godt nyt til outdoor-freaks på Hjørring Dyrskue i år. Arkivfoto: Hans Ravn
1. april 2017 12:27

Der er i år godt nyt til naturelskere på Hjørring Dyrskue. For første gang vil der være et udstillingsområde, for alle som har interesse i naturoplevelser. I området vil man blandt andet kunne finde foreninger med relation til jagt, fiskeri, hunde, mountainbike, vandreture og lignende og dels forskellige firmaer, som sælger produkter og udstyr, man anvender, når man er i naturen eller skal bearbejde det, som man f.eks. fanger i naturen.

Der er 10 foreninger og 11 firmaer, der deltager 16.-17. juni 2017, ligesom Hjørring Kommune deltager med en udstilling om deres naturformidling.

Planen er at foreningerne laver en stor fælles udstilling bygget op omkring Friluftsrådets kampagne: Oplev mere-Brug naturen, for at vise dyrskuegæsterne alle de muligheder og oplevelser som naturen byder på. Firmaerne som sælger produkter og udstyr man kan bruge i naturen, bliver placeret sådan, at de også er en del af den store fælles udstilling.

- Vi håber på at skabe forståelse og respekt for hinandens interesser i naturen med det nye Outdoor tiltag. Der er stor forskel på, om man bruger naturen til at udfordre sig selv og andre på fx mountainbike, eller om man er mere til rolige gåture, fiskeri eller at gå på jagt en tidlig morgen. Vi håber at byde på noget interessant for alle naturelskere - uanset hvad du foretrækker af naturoplevelser, siger dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...