Nyt tøj til de dygtigste og våde sokker til de langsomme

Golfklubben i Hvalpsund havde sin første klubmatch

Vinderne i den første match i golfklubben i Hvalpsund.

Vinderne i den første match i golfklubben i Hvalpsund.

HVALPSUND:Nyt tøj til de dygtigste og våde sokker til de langsomme. Det var hvad, der blev budt på, da golfklubben i Hvalpsund holdt årets første klubmatch. Godt 70 ivrige golfspillere stod klar, da startskuddet gik til Din Tøjmand åbningsmatch.

Vejret artede sig med både sol, regn og blæst. De hurtigste golfspillere kom tørskoet i klubhuset, mens de mere langsommelige fik våde sokker, hvis ikke golfskoene var imprægneret i løbet af vinteren.

Men alle kom i mål, og de dygtigste golfspillere fik overrakt flotte præmier fra Din Tøjmand

I A-rækken løb Thomas Skals (34 point) med sejren, skarpt forfulgt af Michael Christensen (33 point) der tog andenpladsen.

B-rækken blev suverænt vundet af Erling Pedersen (37 point) efterfulgt af Verner Nielsen (33 point), mens Jens Fisker (33 point) fik en fornem tredjeplads. Morten Aaen (32 point) tog fjerdepladsen.

C-rækken blev vundet af Line Bisgaard (37 point) med Karin Klitgaard (34 point) på andenpladsen. Tredjepladsen blev besat af Jonna Michelsen (34 point) mens Mikael Schmidt (Oustrup Golfklub) tog sig at fjerdepladsen (33 point).

I konkurrencen om nærmest pinden var Mogens Jensen tættest på ved hul 3, mens Niclas Poulsen tog nærmest pinden præmien på hul 7 og Thorkil Skals tog den sidst præmie på hul 15.

Længste drive på hul 5 blev slået at Nina Hansen hos damerne, mens Ove Buchwardt slog længst hos mændene.

Allerede søndag den 19. april, er der igen masser af aktivitet i Hvalpsund Golf Club, hvor golfklubben inviterer alle egnes nye golfinteresserede til åbent hus for begyndere, hvor der bliver mulighed for at prøve at spille golf. Så det bliver endnu en travl dag i Hvalpsund, udtaler klubbens formand Hardy Mortensen.

Resultatliste: A-rækken: 1. Thomas Skals (34 point) 2. Michael Christensen (33 point)

B-Rækken: 1. Erling Pedersen (37 point), 2. Verner Nielsen (33 point), 3. Jens Fisker (33 point), 4. Morten Aaen (32 point)

C-Rækken: 1. Line Bisgaard (37 point), 2. Karin Klitgaard (34 point), 3. Jonna Michelsen (34 point), 4. Mikael Schmidt (33 point) Oustrup Golfklub

Nærmest pinden konkurrence: Hul 3: Mogens Jensen, Hul 7: Niclas Poulsen. Hul 15: Thorkil Skals

Længste drive: (hul 5) Damer: Nina Hansen og herrer: Ove Buchwardt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.