Elling

Nyt tømrer- og arkitektfirma i Elling

Fra Norge for at videreføre byggefirma i barndomsbyen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lysindfaldet er optimalt, og det er helt bevidst for parret, der har indrettet sig i sort og hvidt, nyt og gammelt - med et pift af farver.

ELLING:For fire måneder siden etablerede 38-årige Søren Overbeck Nielsen det firma, som han kalder Tømrerarkitekten og som har tilholdssted i Elling.

For et år siden flyttede han og hans norske hustru Grete Jenshagen ind i det hus på Lomannshaven, som de selv har tegnet, bygget og indrettet. Med i familien er også deres 5-årige søn.

Søren Overbeck Nielsen er fra Elling og mødte Grete til en Skagen Festival. Parret flyttede til Norge, hvor de var i 12 år og fra 2006 til 2011 har drevet et tilsvarende firma kaldet m2bolig.

- Vi ser Elling som den mest attraktive oplandsby til Frederikshavn, så det faldt lige for at købe en byggegrund her, da vi besluttede os for at bosætte os i Danmark, fortæller Søren Overbeck Nielsen, der da også kan glæde sig over, at han har fundet ud af, at flere af hans venner fra barn- og ungdommen stadig er i byen.

Målet med Tømrerarkitekten er at kunne levere et hus fra skitse til indflytning.

- Vi har en årelang erfaring med at projektere og bygge nye en-familiehuse og sommerhuse af høj kvalitet, ligesom vi også kan klare om- og tilbygninger, udtaler Søren Overbeck Nielsen.

Han er uddannet byggetekniker og tømrer, og Grete er uddannet indretningsarkitekt. Så når han siger ”vi” skyldes det, at de sammen kan tegne, bygge og indrette et hus.

- Hvis man ønsker det, kan jeg indrette et hus med belysning, møbler, udsmykning og farvevalg, forklarer Grete Jenshagen.

Man kan naturligvis også bruge Tømrerarkitekten som et traditionelt byggefirma, hvor man bestiller en konkret byggeopgave.

- De seneste år har været præget af krisestemning, men vi er optimistiske og tror på en fremtid for os i Elling, slutter Søren Overbeck Nielsen.

Man kan læse mere om det nye firma på www.toemrerarkitekten.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst