Brovst

Nyt torv i Brovst

Arbejdsgruppe vil skabe fornyet udvikling i byen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan kommer torvet til at se ud.

BROVST:Efter længere tids venten bliver de sidste forhindringer for at anlægge et nyt torv og samlingspunkt midt i Brovst By snart fjernet.

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget har nemlig sagt ja til at være økonomisk fødselshjælper til det nye projekt, så der er økonomi til at købe de to gamle og utidssvarende huse på Jernbanegade 30 og 34 og fjerne dem fra jordens overflade til fordel for torvet.

Har skæmmet handelsgaden

Det er projektgruppen Brovst 2020, som sammen med Brovst Handels- og Borgerforening samt Jammerbugt Kommune vil anlægge torveplads midt i handelsgaden i Brovst.

Der skal være et grønt område med beplantning og træer samt en flisebelægning, der gør det muligt at holde forskellige arrangementer. På grund af højdeforskellen mellem Jernbanegade og det bagvedliggende terræn får pladsen et udtryk som en lille amfibiescene med trapper og belægning.

Torvet kan eksempelvis bruges til grønttorv, festplads, mindre koncerter, pigegardens loppemarked og det øvrige foreningslivs aktiviteter.

Selve etableringen af torvet vil koste 800.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.