Skagen

Nyt turistfirma i Skagen i 2007

{ SKAGEN: Skagen får i forbindelse med årsskiftet et nyt firma, der vil specialisere sig i udlejning af huse og lejligheder i Skagen og omegn til turister. Bag det nye firma, Nordboferie, står 52-årige Bo Meyer, der i begyndelsen af det nye år flytter til Skagen efter for to år siden at have købt hus på Gæstgiverstien 3, hvorfra det også er planen at drive det nye firma. - Jeg er gennem de seneste 30 år kommet meget i Skagen, og nu vil jeg gerne være en del af det, som jeg altid har været helt vild med, fortæller Bo Meyer, der dermed også siger farvel til en stilling som konsulent. Det er planen, at udlejningen af huse og lejligheder skal forbindes med forskellige temaer. - Alle snakker i denne tid om oplevelser i forbindelse med ferier. Jeg vil gerne give mit lille bidrag til det ved at putte forskellige temaer ind. Ideen er, at man i forbindelse med leje af et hus kan vælge forskellige temaer for en enkelt dag i ferien, fortæller Bo Meyer, der håber, at de forskellige tilbud på temaer kan gennemføres i et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. { SKAGEN: Betty Henriksen, der i knap ni år har været bestyrer af Børnebixen i Skagen, bliver i forbindelse med årsskiftet ny forpagter af Q8 på Hans Baghsvej i Skagen. - Jeg har lyst til at prøve noget nyt, og så syntes jeg, at det skulle være nu, siger 52-årige Betty Henriksen, der håber, at manden, Jens Henriksen, får tid til at hjælpe lidt i dagtimerne ved siden af sit arbejde som natportier på Ruths Hotel. Hun har nemlig store planer i forbindelse med forpagtningen af Q8. - Der skal indrettes kaffebar med dertil hørende salg af franske hotdogs i stil med det, som man også har andre steder inden for Q8, og der er også planer om at sælge gaveartikler i samarbejde med lokale forretninger, fortæller hun. Det er fortsat Finn Knudsen, der ejer bygningen på Q8, men med Betty Henriksen som forpagter.