Nyt turistsamarbejde langs Vestkysten

11 kommuner med i nyt samarbejde. Borgmester Mogens Gade er med i styrelsen

Arkivfoto: Henrik Louis

Arkivfoto: Henrik Louis

JAMMERBUGT:Borgmestre, kommunaldirektører, turistchefer og andre ledende medarbejdere fra de 11 kommuner langs den jyske vestkyst griber nu den bold, regeringen med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i spidsen, har spillet til dem om vestkysten som et vækstlokomotiv i turismen.

Kommunerne etablerede Partnerskab for Vestkystturisme samt en midlertidig styrelse, der skal lede arbejdet med at få den nye organisation på skinner, så ”vækstlokomotivet” kan få fuldt blus under kedlerne.

Styrelsen består af borgmester Erik Buhl fra Varde Kommune, Iver Enevoldsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune samt Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune.

På vegne af de 11 kommuner skal styrelsen nu bane vejen for at få skabt vestkysten om til en turistmæssig guldkyst for såvel danskere som udlændinge.

For blot få uger siden offentliggjorde regeringen sit udspil ”Vækstplan for dansk turisme”, der især bygger på to hovedhjørnesten, nemlig storbyturisme og kystturisme. Derfor forventer de 11 kommuner langs vestkysten også at blive taget alvorligt som medspiller i et samarbejde, der også vil omfatte de tre regioner, der har berøring med vestkysten, diverse erhvervsfora samt ikke mindst regeringen, der forventes at bakke op om initiativet med midler og rammer.AA

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ansat på skole sigtet for at krænke flere børn
Luk