Nyt tv til dialyseafdeling

} HJØRRING: Der var en vældig leben på dialyseafdelingen på Sygehus Vendsyssel, Hjørring, forleden. Det skyldtes den glædelige begivenhed, at sygehusafdelingen fik overrakt en stor gave, nemlig et nyt fjernsyn. Pengene til det nye fjernsyn, ialt 12.000 kr., var skænket af Odd Fellow logerne i Hjørring og Brønderslev efter ansøgning fra Nyreforeningen i Nordjylland. Mange nyrepatienter i har brug for dialyse tre eller flere gange om ugen, og en enkelt dialyse varer ofte mellem tre og fem timer. Tiden kan godt føles lang i dialysen, og fjernsyn til så mange som muligt er en god adspredelse. }