Hirtshals

Nyt udendørs bordtennisbord stjålet fra skolegård

I sidste uge fik eleverne på Ulvkærskolen et flot nyt udendørs bordtennisbord til 6500 kr. Det var meningen, at det skulle have været låst fast ude i skolegården, men da det endnu ikke var afgjort, hvor den helt rigtige placering skulle være, så var bordtennisbordet i aluminium søndag eller mandag et let bytte for tyveknægte, der nok har haft en mindre lastbil til rådighed. Bordet er af mærket Grindsted Billard, og politiet i Hirtshals - telefon 98 94 14 48 - er meget interesseret i at høre nærmere, hvis folk skulle se det helt nye bord til bordtennis et eller andet sted.