Nyt under solen

Naturvidenskab 3. januar 2007 05:00

Det eneste, der kan fordrive januars gråsprængte himmelhvælving, de triste tanker og almindelig hoste på kindkolde morgener, er solen selv. Og hvis den gule gasballon - hvorom alting drejer - har tænkt sig at blive væk, må vi drive den frem af skjulet med ord alene. For når man skriver om solen, så skinner den vel. Så i et øjebliks dristig venlighed og skamløs imødekommenhed adfærd falbyder NORDJYSKE Medier derfor de næste dage læserne en service, der er de færreste forundt. Vi præsenterer: Historier om solen. Og vi søger svar på følgende mysterier: Hvorfor tegner børn smilende sole? Hvordan fik Sol over Gudhjem sit navn? Hvorfor siger man sol, når man spiller whist? Hvorfor er solnedgang så romantisk? Kan man hedde Sole, og er man i givet fald varmere og mere frugtbar? Fakta: Solen er: - den stjerne, der ligger tættest på jorden. - knap 1,4 kilometer i diameter og 109 gange større end jorden. - 1000 gange tungere end alle solsystemets øvrige medlemmer tilsammen og vejer 330.000 gange mere end jorden. - 74 procent brint, 25 procent helium og 1 procent andre gasser. Temperaturen er 15 millioner grader indeni og kun 5500 grader på overfladen. Det er nedsmeltninger i det boblende hav af kogende gasser, der får solen til at lyse. Det tager lidt over otte minutter for solens lys at nå ud til Jorden. En rejse på 150 millioner kilometer. Lyset bevæger sig med cirka. 300.000 kilometer i sekundet. Den afstand, lys tilbagelægger på et år, kaldes et lysår. Solen varmer jorden op og giver os regnvejr, som stammer fra fordampet vand. Hvis der var bare ti grader koldere eller varmere på jorden, ville det betyde en katastrofe for planter og dyr. Det er blevet anslået, at Solen vil skinne 5 milliarder år endnu. Årets korteste dag kaldes vintersolhvervet og indtræffer enten 21. eller 22. december. I år 2006 var det 22. december. Asa- og Vane-troende fejrer stadig solhverv. I gamle dage mente alle mennesker, at solen var en gud, og man sang og dansede og ofrede til den. De gamle grækere kaldte solen ”Helios”. Romerne kaldte den ”Sol”. Tidligere troede man, at Solen kredsede rundt om Jorden, fordi man kunne se, at den stod op, og den gik ned hver dag. Kopernikus opdagede i 1500-tallet, at jorden kredsede om solen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...