EMNER

Nytåret kommer med raketfart

Så udrustes alle vi danskere til at skyde år 2008 ind med flotte fyrværkerimønstre på himmelbuen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jacob Mølholt Hansen på 8 år glædede sig til at komme i gang med hundepropperne, som nok skal få ben at gå på. Men først skulle han og farmand lige have fat i en pistol til formålet.Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Lørdag formiddag står indkøbet på fyrværkeri til årets sidste aften. Det er synd at sige, at udvalget bugner, for fredagen var hård kost for lagerbeholdningen. Så der mangler mange sortimentpakker, men heldigvis får vi nye forsyningen i løbet af dagen, siger Michael From fra Jem&Fix. Og det er typisk Grand Cru-pakninger, der ryger først - ofte to ad gangen. Den gennemsnitlige kunde bruger 500 kroner på nytårsfyrværkeriet, men der er mange der bruger mere end det dobbelte. Og der er stadig meget at komme efter også søndag og mandag, lover Michael From. Han vil dog ikke anbefale at man venter til mandag eftermiddag, hvis man har særlige ønsker. Det har de fleste af os - for vi vil jo hver især gerne give vort bidrag til de flotte figurer på himmelbuen.-cc