Bortførelser

Nytårsaften i dukkeselskab

} TRADITION: Som de har gjort i en del år efterhånden, har medlemmerne af Skørping Marionetteater også i år arrangeret en forestilling nytårsaften i Kinorevuen i Skørping. I år opføres marionetternes udgave af den komiske opera "Bortførelsen fra Seraillet", og man kan blandt andet bestille billet i Kinorevuen. } BRILLEGENBRUG: Som sin første aktivitet er den nystiftede Lions Club Rold Skov i Skørping Kommune begyndt en indsamling af brugte briller. Bibliotekerne i Skørping og Terndrup samt urmager og optiker Vagn Larsen, Jyllandsgade i Skørping, har lovet at tage imod de aflagte briller i en dertil indrettet hvid plastspand med et Lionsmærke på. Så sørger Lions Club for det videre fornødne. De indsamlede briller rengøres og repareres, hvorefter en optiker styrkebestemmer hver enkelt brille inden mærkning og pakning. Rent geografisk kan de ende et hvilket som sted på jorden, hvor nogen ellers ikke ville have mulighed for at få et par briller. Det kan være et barn, der så kan gå i skole, eller en voksen, som dermed selv kan forsørge familien, oplyser Lions Club Rold Skov. HANDLET: Rebildvej 17C, Rebild. Sælger: Erik Eriksen Holding ApS. Køber: Erik Eriksen Rebildejendom ApS. Ejd.værdi: 3250000. Cimbrervej 4, Rebild. Sælger: Erik Eriksen Holding ApS. Køber: Erik Eriksen Roldhøj ApS. Ejd.værdi: 1600000.