Nytårskoncert med jubilæum

For 10. gang afholder Hirtshals Musikforening, Hotel Hirtshals og Den Musiske Skole nytårskoncert, der i det nye år finder sted 29. januar på Hotel Hirtshals.

Nytårskoncerten i Hirtshals, der får besøg af Vendsyssels Symfoniorkester, plejer at være et tilløbsstykke. Foto: Henrik Louis

Nytårskoncerten i Hirtshals, der får besøg af Vendsyssels Symfoniorkester, plejer at være et tilløbsstykke. Foto: Henrik Louis

Som ved alle tidligere nytårskoncerter vil Vendsyssel Symfoniorkester lægge vejen forbi Hotel Hirtshals, og det glæder Rasmus Jespersen, formand for Hirtshals Musikforening. - Vores publikum er hvert eneste år gået hjem med en dejlig musikalsk oplevelse i bagagen, takket være Symfoniorkestrets smittende spilleglæde. Det er en fornøjelse at se, hvordan de nyder at underholde folk, fortæller Rasmus Jespersen. Orkesteret vil være under ledelse af dirigent Morten Friis og gæstesolist bliver sangerinden Charlotte Hjørringgaard. De 250 billetter til nytårskoncerten er allerede nu til salg. Billetprisen er 245 kroner, men så får man også en to retters koncert-menu og i anledningen af jubilæet, også en velkomstdrink. Billetter kan købes på www.hirtshalsmusikforening.dk, hvor man også kan læse mere om arrangementet.