Scenen var sat til den traditionelle Nytårskoncert i Det Musiske Hus, hvor Prinsens Musikkorps endnu engang var på visit og denne gang i selskab med Rasmus Bjerg. Han er mest kendt som skuespiller og sjov mand, men stik ham en mikrofon og så kan han ellers nemt gøre det som både Elvis og John Mogensen.

Men inden da blev tiden skruet tilbage til Broadway, New York anno 1957, hvor West Side Story blev opført med trommer og trombone, og alt andet slagtøj og blæseinstrumentet af det velspillede orkester. På det tidspunkt var årets solist ikke kommet ind på scenen, men det gjorde han til klassikeren Cry Me a River inden turen gik til Las Vegas.

Sin fars store idol

Her tog Rasmus Bjerg fat i en af sin egen fars store idoler, og noget af det musik han selv er vokset op med. En række hits af ikke kun Kongen af Las Vegas, men af The King of Rock´N Roll, så salen sad og rockede med på In The Ghetto, Something og Always on My Mind i bedst Elvis-stil.

Selvom Rasmus Bjerg som det ypperligste som yngre havde forestillet sig at stå på en scene i spillebyen i Guds eget land, så var han glad for at være på besøg i "Frashawn", som han på bedste vis udtalte det. Godt nok knap så meget spændt op til lir, som han havde forestillet sig det skulle have været i Las Vegas og med lige dele Jylland og lige dele tomme kalorier.

Efter pausen kom der lidt mere spas i løjerne på scenen, da Rasmus Bjerg mente han havde en magisk fjernbetjening til at styre tonerne fra orkesteret med. Noget som dirigent René Bjerregaard ikke var helt enig med ham i. Senere kom der sange fra Højskolesangbogen med blandt andet "Livet er en morgengave" og "Så længe skuden kan gå".

Den traditionsrige Champagnegalop var også med, inden der igen blev skrålet at "Du er en rullesten" med fællessang og dans i salen.