Nytårskoncert med musikalsk festfyrværkeri

Populære nytårstoner med Aalborg Symfoniorkester i Dr. Ingrid Hallerne

Kul­tur­elt Sam­råd hå­ber på li­ge­så god op­bak­ning til fre­da­gens nyt­års­kon­cert som tidligere år. Billeder her er fra koncerten i 2005. ar­kiv­fo­to

Kul­tur­elt Sam­råd hå­ber på li­ge­så god op­bak­ning til fre­da­gens nyt­års­kon­cert som tidligere år. Billeder her er fra koncerten i 2005. ar­kiv­fo­to

FARSØ:Lige nu er der lidt for langt mellem koncertgæsterne til den store nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester i dronning Ingrid Hallerne fredag aften. Et kiks med annonceringen i ugeaviserne i julen betyder, at der indtil videre blot er solgt 200 billetter i forsalg, men Karin Bacher fra Kulturelt Samråd tør godt tro på, at en hurtig slutspurt vil få publikum til at strømme til, så salget nærmer sig de rekordagtige små 700 solgte billetter fra sidste år. - Vi synes jo, at Nytårskoncerten er blevet en flot og festlig festaften og tradition, men det er klart at duften går lidt af, hvis vi sidder kun 200 feststemte mennesker og nyder den dejlige musik og den flotte blomsterpynt, siger Karin Bacher. Aalborg Symfoniorkester kommer med chefdirigent Matthias Aeschbacher i spidsen og får hjælp af tre solister - to sangere og en pianist. Jesper Buhl, der er den ene af sangerne, skal samtidig fungere som konferencier under koncerten. Han får følgeskab af sopranen Majken Bjerno og pianisten Søren Rastogi