Nytårskoncert med pensionistorkester

Musik 10. januar 2003 01:00

Søndag vil der være masser af musik og veloplagte, humoristiske bemærkninger i Overlade Hallen. Her kigger Aalborg Pensionistorkester forbi under ledelse af dirigent Anker Møller, og de arrangerende foreninger håber på en mindst lige så stor succes, som da orkestret var i Løgstør for nogle måneder siden. Da var stemningen i top, hvilket ikke mindst skyldtes samspillet og godmodige drillerier mellem dirigenten og sangerinden Hanna Vig. Hun er med på søndag, hvor er er lagt op til i alt to en halv times underholdning - dog med en pause undervejs. Der kan købes kaffe, øl, vand med mere. Alle er velkomne mod et mindre beløb i entré. Foreningerne bag er pensionistforeningerne i Løgstør, Salling og Overlade, Klubben i Løgstør, Ældre Sagen, Aktive Kvinder, Efterlønsklubben og Familie & Samfund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...