Nytårskoncert med Søs Egelind
Koncert i Hjallerup med Aalborg Symfoniorkester

Søs Egelind griber dirigentstokken. Arkivfoto
HJALLERUP:Årets Nytårskoncert i Hjallerup Musikforening er lavet med inspiration i André Rieú koncerter.
Søs Egelind er kendt og elsket for sine mange komiske roller og i DR’s programserie Maestro viste hun et ukendt talent, da hun fik muligheden for at dirigere DR Symfoniorkestret.
Nu kan man opleve begge sider af hende, når hun leder publikum gennem årets nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester i Hjallerup Idrætscenter på lørdag.
Med sig på scenen har Søs Egelind tre skønne sopraner og Aalborg Symfoniorkesters egen koncertmester Veselin Demirev, der i rollen som Stehgeiger vil hjælpe med at lede publikum gennem et festligt program med fejende weinerstemning og wienervals, sprudlende sigøjnermusik og skøn operettesang.
- Måske vil et par af Aalborg Symfoniorkesters musikere også optræde i uventede roller, lover musikforeningen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.