Sejlflod

Nytårsmarch gav 1000 hjertekroner

STORVORDE:Hjerteforeningens årlige nytårsmarch i Storvorde begynder altid kl. 14. Sådan har det været i henved 20 år. Ikke desto mindre mødte 30 interesserede frem én time for tidligt, hvilket skyldtes en presseomtale med fejl. - Vi fik de 30 sendt af sted, for de skulle ikke vente. På tidspunktet kom der yderligere 130, som ville ud i det gode vejr for at vandre den fem kilometer lange rute i det bakkede terræn bag Storvorde og Sejlflod, fortæller Gerda M. Jensen og Gitte Andersen. De to damer har været med til at arrangere i alle årene. Mandag kunne de indbetale 1000 kr. til Hjerteforeningens arbejde. Pengene er det økonomiske udbytte af nytårsmarchen. Her er indlagt et bingospil med sponsorerede gevinster. Ved målet stod den lokale brugsbutik parat med frugt til hver af deltagerne. brula