Nytænkning skal skaffe flere besøgende

Danmarks Cykelmuseum vil blandt andet have rickshaw-cykler i udstillingen

Rune Gleerup
Cykel-rickshaws som denne er måske på vej til Danmarks Cykelmuseumarkivfoto: michael bygballe
EMNER 2. september 2007 10:27

Indiske rickshaw-cykler vil formentlig snart kunne opleves på Danmarks Cykelmuseum. Museet arbejder i øjeblikket på at få de karakteristiske cykelmodeller hjem fra Tyskland. - Vi forventer, at få svar på om det kan sig gøre inden længe, siger Agner Svenningsen fra cykelmuseet. Da Løgstør-banen blev nedlagt, mistede museet en indtægtskilde, fordi det ikke længere var muligt at køre med skinnecykler på strækningen. - Det har kostet os 75.000 kroner om året i tabt indtjening, siger Agner Svenningsen. Derfor er der i øjeblikket flere nye tiltag på vej til museet i Aalestrup. Foruden rickshaw-cyklerne er der en modernisering af cykelgaragen i gang, efter at kommunen har bevilliget nogle midler til formålet. - Lige nu er maleren i fuld sving, og vi satser på, at renoveringen er færdig til årsskiftet, siger Agner Svenningsen. Det er meningen, at garagen skal bruges til plancher og nye udstillinger. Ud over garagen arbejder museet også på renovering af en række gamle cykler, som gæsterne får mulighed for at leje og cykle på på Himmerlandsstien. - Projektet er klart til næste år, siger Agner Svenningsen. Han mener, museet er nødt til at tænke nye baner for at lokke flere gæster til, og han håber de nye tiltag vil have positiv effekt på antallet af besøgende.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...