Nytænkning?

Hvis Skattekommissionens forslag til reform bliver ophøjet til lov, må det være særdeles problematisk at kalde sig socialdemokrat.

At en tidligere socialdemokratisk folketingsmand som formand for kommissionen med stolthed i stemmen proklamerer, at det ikke kan blive en meget bedre skattereform og samtidig anbefaler politikerne ikke at ændre alt for meget ved forslaget til lov, kalder jeg en skamplet på enhver, der tillader at kalde sig socialdemokrat. Jeg vil ikke engang kalde resultatet et forslag. Der er jo bare skruet på nogle knapper til fordel for velstillede. Der er ikke for fem ører nytænkning i det forslag, og det har man brugt et helt år til at udarbejde formentlig til en fed hyre, for det er jo bengnavere, der sidder i sådanne arbejdsgrupper. Hvis det er socialdemokratisk politik, er samtlige vi pensionister slemt på den, for så er der ikke noget parti, vi kan stemme på og samtidig tro på, at vi får en tålelig tilværelse i vores otium. Samtlige eksempler, opstillet af eksperter, viser, at lavtlønsindkomster betaler gildet, og når så de grønne afgifter kommer til, for de er jo af forklarlige årsager ikke regnet med i eksemplerne, bliver der virkelig fest – hos de højestlønnede. Afgifter rammer jo de laveste indkomster hårdest, så vi behøver såmænd ikke at se tallene for at forberede os på, at det her bliver slemt. Er du pensionist og sidder i hus med renteudgifter, får du lige en ekstra lussing, for mens der er forsøgt at balancere ind- og udgifter for de højest lønnedes skatter, får husejere ingen kompensation for nedskrivningen af renteværdien. Det var ellers nærliggende og naturligt, om man lige havde skruet lidt ved ejendomsskatten ved den lejlighed.