Nyuddannede bliver sorteper

Udsigten til smalhals på næste års budgetter har lukket det offentlige jobmarked. Det skaber bekymring for nyuddannede

KØBENHAVN:Nyuddannede bliver fanget i en regulær jobklemme. Mens det private jobmarked langsomt kæmper sig ud af krisen, er det offentlige ved at lukke ned for ansættelser, fordi regeringen har bebudet hestekur næste år. - Vi fornemmer, at der er ansættelsestop flere steder, og vi kan se, at der bliver regnet ihærdigt på, hvad de kommende bevilliger kommer til at betyde, siger Lars Qvistgaard, der er formand for de 17.000 overenskomstansatte offentlige DJØF'ere. Triste udsigter I Akademikernes Centralorganisation er de heller ikke i tvivl om, at udsigterne for de nyuddannede er sorte. Ledigheden blandt alle akademikere er steget fra 4946 i januar 2009 til 9459 i januar 2010, og hos dem, der blev færdig sidste sommer er mere end en fjerdel stadig uden job. Sidste gang, der var så dramatisk en udvikling var efter valget i 2001, hvor der blev sat en prop i ansættelserne, og det trækker stadig spor, fortæller Chef for AC's politiske afdeling, Niels Lykke Jensen. - Da VK-regeringen overtog, indførte de ansættelsestop og ryddede op i alle mulige puljer. Det gav en kæmpe dimittendledighed, som vi først fik ryddet op i 2006. I forhold til de nyuddannede, er det offentlige meget tit der, de får det første job. Derfor svarer det til, at der kommer en trafikprop, når der bliver bremset op. Det føles ikke så galt lige ved proppen, men længere nede bliver der store forsinkelser, og de nyuddannede er altid bagerst i køen, siger han. Koster nytækning Hullet i jobmarkedet er ikke bare et problem for de unge, der falder i - samfundet taber også, lyder advarslen. - Det er meget kortsigtet, at man løser et budgetunderskud med ansættelsesstop, for man risikerer at mangle folk om få år. Kigger man på demografien, så kommer der et efterslæb, og hvis man ikke har fået rekrutteret nye kompetencer, bliver der et hul, når de ældre trækker sig tilbage, siger Lars Qvistgaard fra DJØF. Jens Oddershede, formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, er meget bekymret. - Når de steder, som ansætter dimittender, lukker mere eller mindre ned, så har de unge, der kommer ud fra universiteterne nu, det svært. Det er klart et stort problem, også for samfundet, hvis et par årgange af unge kommer bag i jobkøen, for det er dem, vi skal leve af i fremtiden, siger Jens Oddershede. Udover det nederlag, det giver de unge at opleve, at der ikke er brug for dem, når de står klar til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, så er Jens Oddershede også bange for, at det påvirker andre unges lyst til at læse videre. - Det er kedeligt, at vi havner i en situation, hvor vi på grund af akut opbremsning på arbejdsmarkedet, skaber det indtryk, at det ikke kan betale sig at tage en uddannelse, for vi har jo brug for, at flere unge tager en uddannelse, siger han. Isbryderordning Hos AC efterlyser Niels Lykke Jensen, at regeringen genindfører en form for isbryderordning, der kan hjælpe de unge i gang. - Der må ske noget nu, og hvis regeringen kommer med en spareplan, så må de også komme med en plan for, hvordan man kan bruge de spildte højtuddannede, siger han og fortsætter: - Vi har rigeligt med talenter, der mangler noget at rive i, og de skal bringes sammen med den lille virksomhed, der måske ikke ved, at de har brug for en akademiker. Analyserne viser, at de virksomheder, der ansætter højtuddannede, har lagt højere produktivitet. Andre muligheder Socialdemokraterne bakker op om den ide, men Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs afviser. - Det mener jeg faktisk ikke er nødvendigt, for der findes allerede en række forskellige muligheder i beskæftigelsessystemet møntet på de her unge, siger hun og peger på muligheden for fire ugers virksomhedspraktik for nyuddannede akademikere og tilbuddet om såvel offentligt som privat løntilskud.