Nyuddannet arkitekt har specialiseret sig i Soerens Minde

En århusiansk restaureringsarkitekt har masser af idéer til, hvordan det unikke hus på Strandvejen bedst bevares

GERAA:De fleste geraaborgere har bemærket hende: Den 35-årige restaureringsarkitekt fra Århus, der siden september har kravlet rundt på Soerens Mindes loft, rodet rundt i husets ildsted, og nærstuderet bygningens døre, gulve og nicher i forbindelse med sin afsluttende opgave på arkitektskolen. I torsdags var hun så oppe for at forsvare sit afsluttende projekt om Soerens Minde for en flok censorer på arkitektskolen i Århus, og de kunne lide det, de så. - De syntes meget godt om min opgave, som nu er bestået, siger arkitekten Susanne Mikkelsen. I opgaven beskæftiger hun sig med en helt særlig type bindingsværkshuse, de såkaldte højremshuse, som der kun er ganske få velbevarede eksemplarer tilbage af i landet, og et af dem er Soerens Minde i Geraa. - De fleste af den type huse, jeg så i Vendsyssel var alle blevet muret om, mens huset ude i Geraa var et af de ganske få, der både havde bindingsværket og de indre bærende tagbjælker bevaret, siger hun og forklarer, at det gjorde ekstra indtryk at en stor del af husets oprindelige interiør og indretning også var bevaret. Blandt andet har hun haft mulighed for at studere husets alkover, dets oprindelige træpaneler og ikke mindst dørene, som er blevet samlet i hånden, bygget af håndhøvlede brædder og håndsmedede beslag og lukketøj. - Og det er ret unikt, forklarer hun, og tilføjer at de håndlavede døre formentlig stammer tilbage fra den periode, hvor Soerens Minde for første gang nævnes i de skriftlige kilder. I 1688. Brugt som fæstested Hendes studier viser, at huset har udviklet sig markant i løbet af de små 300 år. Først fungerede huset som fæstested under Dronninglund Slot, hvorfra man foretog kontrol med kystfiskeriet. Dernæst blev huset lavet om til en enlænget gård med dyr og beboelse i ét, og til sidst blev staldene skilt fra og huset brugt til ren beboelse. - På den måde afspejler det en lang, spændende udviklingshistorie, siger hun. Udover at beskrive udviklingshistorien, byggestilen og materialebrugen, så vurderede Susanne Mikkelsen også på husets nuværende stand og på, hvordan det med succes ville kunne restaureres, så det kommer til at se ud, som det gjorde i 1955. I den sammenhæng konkluderer hun, at huset er meget forfaldent, men slår samtidig fast, at hovedparten af bindingsværket er velbevaret, og at husets bærende stolper er af solidt egetømmer, der ikke sådan lige går hen og knækker. Alligevel mener hun at det er nu, der skal en restaurering til. - For jeg synes, det er meget vigtigt at få huset bevaret, og det er også mit indtryk, at de lokale geraaborgere har det på samme måde, siger hun og tilføjer at indbyggerne strømmede til i den periode, hvor hun nærstuderede huset. - Det har bestyrket min vurdering af, at det betyder meget for lokalbefolkningen, at huset bliver bevaret. Man har kunnet se på dem, at det gør ondt på dem, at det bare står og forfalder, fordi de har så mange minder tilknyttet til stedet, siger hun og understreger at elevforeningen og deres restaureringsfolk er velkomne til at kontakte hende, hvis de får brug for tegningsmateriale, der kan danne grundlag for en restaurering.