OB-legende bliver målmandstræner i Brøndby

Lars Høgh skal fremover stå i spidsen for målmandstræningen i Brøndby sammen med Sten Christensen.

Lars Høgh Foto: Scanpix/Henning Bagger

Lars Høgh Foto: Scanpix/Henning Bagger

Den tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh bliver målmandstræner i Brøndby.

Den 57-årige eksmålmand, der spillede over 800 kampe for OB, skal varetage målmandstræningen sammen med Sten Christensen, efter at Jan Hoffmann har valgt at stoppe.

- I det nye målmandstrænerteam bliver Sten ankermanden i den daglige træning for klubbens målmænd i såvel Superliga-truppen som i Masterclass (talentafdelingen, red.), mens Lars skal stå for vores overordnede tilgang til målmandstræningen og deltage i træningen to dage om ugen, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.

- Sten har i lang tid haft sin daglige gang i Masterclass og kender vores målmænd, og han kan med sin indsigt gøre broen mellem vores talenter og Superliga-truppen mindre, end den er i dag.

- Med Lars' erfaring og tilgang til målmandsspillet kan han udfordre os og hjælpe os med at optimere rammerne. Brøndby IF har siden 1980’erne været leveringsdygtig i landsholdsmålmand, og det skal klubben fortsætte med, siger Troels Bech.

Lars Høgh fortsætter med at være målmandstræner på landsholdet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst