OB videre - FCN tæt på sensationen

OB er klar til puljekampene i Europa League efter en solid indsats og 0-0 på udebane mod bosniske Zrinjski. FC Nordsjælland tabte 1-2 ude mod Sporting Lissabon

Rawez Lawan (t.v.) som FC Nordsjælland har hentet i Horsens, åbnede scoringen i 3-0 sejren over Silkeborg. Foto: Scanpíx
Fodbold 6. august 2010 01:23

Danmark har tre hold med, når der tages hul på puljekampene i de europæiske turneringer. Det står klart efter at OB med 0-0 ude mod bosniske Zrinjski sikrede sig avancement til Europa League. Dermed gør OB nu Brøndby følgeskab i puljekampene, mens det endnu er uvist om FCK kommer i det forjættede Champions League-puljespil eller Europa League. OB havde et forspring på 5-3 fra det første opgør i Odense, og holdet kom aldrig rigtig i fare mod bosnierne, der ikke for alvor fik sat danskerne under pres. Anført af Eric Djemba-Djemba på midtbanen kontrollerede OB begivenhederne, og de få gange der var optræk til noget farligt i OB’s ende af banen tog målmand Roy Carroll sig af det. Ti minutter før tid var OB’s Hans Henrik Andreasen tæt på at sætte trumf på, da han ramte stolpen i fri position fra få meters afstand. Det var og blev imidlertid kampens største chance. Lodtrækningen til puljekampene i Europa League finder sted fredag. Her er FC Nordjælland ikke med. Men sjællænderne var tæt på at skabe den helt store sensation, da det lykkedes at udligne til 1-1 ti minutter før tid ude mod Sporting Lissabon - dermed var FCN blot et enkelt mål fra avancement. FCN pressede i slutfasen, men Sporting løb kontra og scorede det afgørende mål. Portugiserne havde vundet det første opgør i Farum med 1-0. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...