Obama appellerer til en fredelig brexit-skilsmisse
Briterne og EU skal finde en god løsning på brexit. Forholdet til EU er helt centralt for USA, siger Obama.

POLAND-NATO-SUMMIT-SHOOTING-DALLAS, Barack Obama Foto: Scanpix/Mandel Ngan
Den amerikanske præsident Barack Obama håber på en fredelig skilsmisse mellem EU og Storbritannien.
- Alle har en interesse i at minimere alle forstyrrelser, når EU og Storbritannien skal smede et nyt forhold, siger den amerikanske præsident efter kort topmøde med EU, der bliver holdt lige før starten på et Nato-topmøde i Warszawa.
Obama understreger, at forholdet til unionen er afgørende vigtigt for USA.
- USA har en stærk og vedvarende interesse i et forenet og demokratisk Europa, siger han.
EU's integrationsproces er stadig en ekstraordinær præstation på trods af de udfordringer, som den britiske exit fra EU-samarbejdet giver, mener præsidenten.
- Et integreret Europa er en af den moderne tids største politiske og økonomiske præstationer. Det er en præstation, der skal bevares, siger Obama.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.