Udland

Obama: Bruxelles-angreb er en påmindelse om at stå sammen

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton siger, at USA står bag Europa i kampen mod terror.

Tirsdagens terrorangreb i den belgiske hovedstad, Bruxelles, er en påmindelse om, at USA må stå sammen med Belgien, Nato og EU om at bekæmpe terroristerne.

Det siger den amerikanske præsident, Barack Obama, under sit besøg i Cuba.

- Vi kan, og vi vil nedkæmpe dem, som truer trygheden og sikkerheden for folk rundt om i verden, lovede han.

Også den demokratiske favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat, tidligere udenrigsminister Hillary Clinton, lover støtte til Europa i kampen mod terrorisme.

- De vil ikke lykkes med det, siger hun.

Hun kalder angrebene i Bruxelles en terrorhandling og lover, at USA vil stå sammen med Europa i bekæmpelsen af terroristerne.

- Dagens angreb vil kun styrke vores vilje til at stå sammen som allierede for at nedkæmpe terrorismen og radikale jihadister rundt om i verden, lyder det fra Clinton.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.