USA

Obama imponerer - og skuffer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lisbeth Bech Poulsen er 26 år og bor i Aalborg, hvor hun er nyuddannet i udviklingsstudier fra Aalborg Universitet. Hun har været næstformand for Studentersamfundet og koordinator for Dansk Flygtningehjælp. Hun er formand for SF Aalborg og medlem af SF's hovedbestyrelse. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Den Republikanske Grundlovsbevægelse. Hun er folketingskandidat for SF i Nordjylland, opstillet i Aalborg Øst. www.lisbethbechpoulsen.com.

UGENS EMNE: Har Barack Obama levet op til forventningerne i sit første år som præsident for USA? Bo (onsdag 22.05): Mit umiddelbare svar er ja, selvom det er nemt at pege fingre. Da han tiltrådte, var det med løfter om nytænkning og gennemgribende forandringer, og efter otte forfærdelige år med Bush var det befriende. Han har stort set ikke overholdt en eneste af de deadlines, han har sat for sine reformer. Sundhedsreformen er endnu ikke vedtaget. Guantanamo er ikke blevet lukket. Men kursen er fastholdt, og så vidt jeg kan se, er der bare tale om forsinkelser skabt af det republikanske mindretal i Kongressen. Republikanerne kan forhale, men næppe forhindre Obama i at nå sine mål. Lisbeth (torsdag 13.29): Det kommer selvfølgelig helt an på, hvilke forventninger man havde. Han blev af mange betragtet næsten som en frelser, der egenhændigt kunne fikse, ikke kun USA’s, men hele verdens problemer. På alle fronter synes kontrasten til Bush ekstrem. Moderat, international orienteret og veltalende. Amerikansk politik er en labyrint af magtinteresser, penge og et politisk system, der spænder ben, selv med et stort flertal bag sig. Han insisterer på at forene fløjene – men hans kompromisser er ved at koste ham den folkelige bevægelse, der bragte ham til magten. Bo (torsdag 16.54): Uanset Obamas øjeblikkelige indenrigspolitiske problemer har han allerede nået meget på den internationale scene, som faktisk overgår mine forventninger. Bl.a. i Afghanistan. Flertallet på Christiansborg fører en efter min mening hul-i-hovedet-politik i Afghanistan, og det har været komplet umuligt at få en tilbagetrækningsdato. Ja, det har været næsten landsforræderisk at foreslå en sådan. Men efter Obama har offentliggjort en exitstrategi fra 2011, kan der ses en ende på vanviddet. Også klimapolitisk synes jeg det ser rigtigt godt ud sammenlignet med situationen for to år siden. Lisbeth (torsdag 18.15): Han har både imponeret og skuffet. Han rakte hånden ud til den arabiske verden i sin tale i Kairo, men har skuffet i forholdet til Latinamerika. Han er allerede nået langt med sundhedsreformen, men har accepteret et ekstremt fokus på private sundhedsforsikringer, og der er intet prisloft i medicinalindustrien. Han har trods retorikken været for slap over for bankerne og finanssektoren. Og endelig er der godt nok sat en exitdato på i forhold til Afghanistan, men der er en skyggekrig i udvikling i Pakistan. Bo (torsdag 18.37): Eftersom vi danskere står i støv til halsen i Afghanistan, er jeg isoleret set glad for annonceringen af exitstrategien. Jeg er enig i din vurdering af situationen i Pakistan. Løsningen er ikke krig, men samarbejde og økonomisk vækst. Talen i Kairo åbner et vindue mod den muslimske verden, som ellers har været spigret til på grund af Vestens kritikløse støtte til Israel. Jeg håber meget, at Obama vil satse meget på en retfærdig fred i Mellemøsten. Han har i hvert fald skabt en forventning, og lykkes det for ham, har han i sandhed fortjent FN's fredspris. Lisbeth (torsdag 21.41): Hvis man ser realistisk på Obamas politiske ståsted og hans handlemuligheder, så synes jeg, han har gjort det rimeligt. Man skal bare ikke idealisere ham. Han har haft en realistisk tilgang til de magtfraktioner, der er i Washington, beholdt Bush-folk og støttet medicinalindustrien. Hvis man tror, han er venstreorienteret i europæisk forstand, så tager man meget fejl. Grunden til, at han bliver kritiseret både på den amerikanske venstre- og højrefløj, er, fordi han i bund og grund er en pragmatiker i midten af amerikansk politik.