USA

Obama troværdig

I de seneste otte år har USA nået det ultimative lavpunkt m.h.t. fornyelser, udvikling og forandringer.

FORANDRING:I de seneste otte år har USA nået det ultimative lavpunkt m.h.t. fornyelser, udvikling og forandringer. Aldrig har landet, som for resten af den vestlige verden altid har været den selskabelige ambassadør for de fine selskaber, været så uselskabelig. Intet fællesskab har the United States of America formået at være en del af, hvis man blot ser bort fra krigen mod terror: her vil de gerne have stor deltagelse og fællesskab omkring dét at få bekæmpet ”truslen mod den vestlige verden”. Deres krig som vi andre har valgt at deltage i. Men så snart man begynder at snakke klimaforandringer stopper alt samarbejde fra deres side. Aldrig har USA været så lukket et selskab der har brugt mere tid på at beskytte sig selv mod alle andre, end at lukke op for nye tiltag og nye veje at gå. Aldrig har USA trængt så meget til forandring. Der er to præsidentkandidater: Barack Obama og John McCain. Alt i alt er det mig en gåde, hvordan man stadig efter en så lang valgkampagne, stadig ikke kan se hvilken vej, det amerikanske folk vender sig: det er mig en gåde, at man i ét land kan være så rygende uenige. Vel at mærke er USA et stort land, men det er først, når folket skal samle sig og blive enige om noget, at man mærker, hvor mange de egentlig er. En ting, der for mig står klarest i løbet af hele valget, er ordet: forandring, og det er, når alt kommer til alt, nok det eneste ord, vælgerne har til fælles. De ønsker alle en forandring. Mange spørger sig selv: Hvem af de to kandidater kan skabe den forandring, alle ønsker og hvordan? Spørgsmålet om det nu er Obama eller McCain, der egner sig til posten. Jo mere jeg tænker over det spørgsmål, des mere går det op for mig, at det ikke er dét, der er spørgsmålet. Det rigtige spørgsmål er egentlig: hvad er forandring? Er forandring bare blevet et ord, man bruger, når man ikke ved hvad det er man søger? John McCain har med tiden prøvet at skabe sig selv et nyt look udadtil, specielt efter hans udtalelse om, at han ikke ved, hvordan man bruger en computer. Så går han ud og køber en bærbar computer og det kan da være at det er ved hjælp af denne, han har fundet sin vicepræsidentkandidat, Sarah Palin. Han har blot skullet skrive ”in God we trust” i google-søgefeltet. Sammen fortæller de om de forandringer, de vil skabe i skolerne, ved at børn for fremtiden ikke længere skal undervises i evolutions teorien el. lign, nej, derimod skal undervisningen foregå med udgangspunkt i den kristne tro. Hvad andet er, er at McCain går ind for at belønne de ”gode” lærere og finde nyt arbejde til de ”dårlige”. Vil de pågældende lærere belønnes efter hvor mange gange de siger ”amen” i løbet af undervisningen? Det er der som jeg kan se, ikke særlig meget forandring over, men nærmere noget der hører fortiden til. Det står på alle måder klart og tydeligt skrevet i stenene, at det er Barack Obama, der skal være den næste (og første afroamerikanske) præsident af USA. Og det er ikke kun, fordi han tror på, at børn skal lære via lyst, og at disse skal styrkes i form af hjælp fra forældre og venner. Ikke kun fordi at han tror på at vejen frem i verden er ved at tro på sig selv, lige meget hvem man er og ikke mindst: han vil være en del af klimaændringsplanerne. Det lyder meget rosenrødt, men han har bevist det ved at rejse ud i verden og åbne USA op igen: som det engang var. Hvis man søger forandring, om det bare er et ord eller ej, så er det Obama, der kan skabe den: for han er på ingen måde bundet af hvad de forrige præsidenter har gjort, men af en hel anden verden. Nok er han ”ung og uerfaren”, men man skal være ualmindeligt snæversynet for ikke at kunne se, at ”gammel og grå” i den grad har været en fejltagelse at holde på posten i så mange år. Obama er på alle måder "change we can believe in".