Obama: Ukraine-krisen fører ikke til kold krig

Præsident Obama taler i Bruxelles. Lov og demokrati vil komme sejrrigt ud af Ukraine-krisen, mener han.

Den kolde krig er ikke på vej tilbage.

Det mener den amerikanske præsident, Barack Obama.

- Dette vil ikke føre til, at vi træder ind i en ny kold krig, siger Obama i en tale i Bruxelles i Belgien.

Udtalelsen er en kommentar til den usikkerhed, der har bredt sig mange steder og specielt i Europa på grund af krisen om Ukraine, hvor Rusland har annekteret halvøen Krim.

- Jeg ved ikke, hvad de kommende dage vil bringe om Ukraine. Men på lang sigt vil lovens bogstav og demokratisk vilje triumfere, siger præsidenten, der mener, at Rusland med tiden vil indse, at "brutal magt" ikke kan vinde.

- Hvis Vesten forbliver samlet, vil russerne over tid erkende, at de ikke får succes med brutal magt, siger Obama.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst