USA

Obamas kampagneleder til Frederikshavn

Frederikshavn Event og Arena Nord i Frederikshavn har netop underskrevet en kontrakt om et valgseminar med verdens mest kompetente valgstrateger.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

David Plouffe grundlagde kampagnen, der bragte Obamas sejr i hus

24. september kaldes Nordjylland til et valgstrategisk topmøde med hovedarkitekten bag præsident Obamas valgsejr - David Plouffe og manden, der sikrede Beijing OL 2008 - Jon Tibbs begge indtager Arena Nord i Frederikshavn for at øse af deres erfaringer. Det er formentlig verdens mest kompetente valgstrateger, som måske også kan give den hjemlige valgkamp til region og byråd eller mindre klubber med eventdrømme et par gode råd - også om hvad man skal holde sig fra og hvad man skal vælge til. - Vi har set det, som den helt store mulighed for at præsentere to ikoner inden for valgstrategi, som rammer og derfor har en appel til både det politiske og det erhvervsmæssige Danmark, siger direktør Claus Pedersen fra Arena Nord. Strategien bag Obamas sejr På kampagne-topmødet i Frederikshavn vil David Plouffe, oprulle elementerne i den nyskabende strategi, der lå bag Obamas succesfulde kampagne. - Kampagnen var udtænkt og udført anderledes med brug af sociale medier og dialog med vælgerne. Og taktikken lykkedes for Obama og David Plouffe, siger Kim Høfler, direktør i Frederikshavn Event, der sammen med Arena Nord står bag arrangementet 24 september. Beijings helt Jon Tibbs arbejder i et andet rum - et rum, hvor konkurrencen om værtskaber af store internationale idrætsbegivenheder afvikles. - Bestræbelserne på at vinde værtskaberne bliver stadig mere sofistikerede og professionaliserede på en række områder og det stiller krav til en sikker kampagneprofil. Derfor har vi inviteret Jon Tibbs til Frederikshavn. han har nemlig en lang international perlekæde af succesfulde sejre på sportsarenaen, siger Claus Pedersen.