USA

Obamas skæbnetime

Hvem kan forklare et land, hvor det åbenbart er en ubrydelig menneskeret at gå med skydevåben, men et modbydeligt angreb mod menneskeheden at ville have sundhed for alle? Og hvem kan forsvare dét land? Det kan tilsyneladende omkring halvdelen af amerikanerne, der betaler dobbelt så meget som danskerne til deres sundhedsvæsen, men formentlig ikke får det halve ud af det. Mindst 30 millioner amerikanere - tallene svinger fra kilde til kilde - har overhovedet ingen sundhedsforsikring. Om de får det, afgøres antagelig i denne weekend, der også kan blive en politisk skæbnetime for præsident Barack Obama, som desperat har brug for en afgørende politisk sejr. Lykkes det, vil det blive en enorm triumf, fordi adskillige demokratiske præsidenter før ham har løbet panden mod en mur, senest Bill Clinton. Mislykkes det, vil fiaskoen blive mindst lige så stor - måske så stor, at han ikke kan genvinde magten om to år. Og det kan betyde, at han kommer til at sidde i to år som det, amerikanerne kalder "en lam and", mens republikanerne kan se Det Hvide Hus stadig tydeligere. Set gennem danske briller er våbenlov kontra sundhedsreform et uforståeligt paradoks, men det er en uomgængelig realitet i "Guds eget land". Og naturligvis er det i første række en intern sag, som har bund i den særlige amerikanske "så lidt stat som muligt"-mentalitet - bortset fra, at det er samme supermagt, der gang på gang vil gennemtrumfe sine værdier, ikke alene i lille Danmark, men på verdensplan. Og alligevel er det mere end et hjemligt anliggende, for falder sundhedsreformen endnu engang, står Obama tilbage som den oratorisk begavede præsident, der ikke har opnået ret meget andet end at blive ydmyget: først af iranerne i atomspørgsmålet, dernæst af kineserne og andre "udviklingslande" på klimatopmødet, senest af israelerne - og måske nu på sin egen hjemmebane. Det kan svække USA - og dermed vesten ud over alle internationale breder, så hvis den indenrigspolitiske reform kikser, kan det blive en udenrigspolitisk deform.