Obamas varme august

Han startede sin præsidentperiode med at kunne gå på vandet, men nu er Barack Obama ved at drukne i protester over sin sundhedsreform - som så mange præsidenter før ham

Er Obama socialist? Stem her! Obama-kritikere har fundet det værste skældsord, de kender, frem fra gemmerne og strøer det i disse dage gavmildt ud i amerikanske TV- og internetreklamer. Og ikke nok med det. Sindene koger i en grad, så det gang på gang er endt i tumult ved de traditionsrige møder (Town Hall Meetings, red.), som hver august fører kongrespolitikerne ud på vejene for at møde vælgerne i deres hjemstater. Også Obama har de sidste uger rejst land og rige rundt. Men hvor han i starten af sin præsidentperiode blev mødt med tilbedelse og jubelskrig, støder han nu ind i skilte med alskens skældsord og sammenligninger med Hitler og den lumske joker fra Batman. ”Død over Obama” I staten Maryland mødte en mand sågar op med et håndskrevet skilt, hvor der stod ”Død over Obama” og ”Død over Michelle og hendes dumme børn”. Den 51-årige skilteholder blev dog arresteret og sagen efterforskes nu af Secret Service. Genstanden for den amerikanske vrede er den sundhedsreform, som præsident Barack Obama skød i gang før sommer og som i disse måneder kæmper sig vej gennem Kongressen. Mens de splittede Demokrater i Repræsentanternes Hus med nød og næppe blev enige om et forslag i slutningen af juli, kæmper det andet kammer, Senatet, stadig for et kompromis. Her sidder Demokraterne godt nok på de magiske 60 pladser ud af 100, men 13 af disse senatorer kommer fra Republikanske stater, hvilket presser dem på hjemmefronten. Lykkes det senatorerne at blive enige om et udspil, skal de to forslag strikkes sammen til en endelig version, som samtidig skal være spiselig for præsidenten. Formålet med reformen er på den ene side at få forsikret de to millioner amerikanere, som i dag står uden en sygeforsikring, og på den anden side at gøre systemet mere retfærdigt og mindre bureaukratisk. Umiddelbart ædelt og tilforladeligt - og i øvrigt helt i tråd med de løfter, som Barack Obama opstillede allerede i primærvalget mod Hillary Clinton, og som fik mange - også uafhængige og tidligere republikanske vælgere til at stemme på ham som præsident. Kolde fødder Men nu hvor reformen skal føres ud i livet, er mange amerikanere slet ikke så vilde med ideen endda. Ikke at det kan komme bag på Obama, for det er efterhånden en kendt sag, at en sundhedsreform ikke er det nemmeste i verden at få igennem i USA. - Det har været et problem for alle Demokratiske præsidenter lige siden Roosevelt (Franklin D. Roosevelt, præsident 1933-45, red.) at få amerikanere til at støtte et offentligt sundhedssystem, konstaterer David E. Nye, professor i amerikanske studier på Syddansk Universitet. Mest nærliggende er det at sammenligne med den sidste demokratiske præsident Bill Clinton, som i 1993 satte sin kone, Hillary, i spidsen for et stort ambitiøst reformarbejde, der skulle få sat skik på systemet og de dyre forsikringer og få skabt dækning til alle. Situationen var perfekt. Bill Clinton havde ligesom Obama flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, så i princippet var vejen banet for succes. Men selv blandt demokrater vaklede støtten, og reformen faldt på gulvet med et brag. Da forslaget var tygget igennem af Kongressen, lå det nemlig så milevidt fra det, som Clinton havde tænkt sig, at præsidenten truede med at nedlægge veto. - Mange mente, at det var medvirkende årsag til, at Demokraterne tabte deres flertal ved midtvejsvalget i ’94, og det er selvfølgelig også noget, som Obama skal holde sig for øje, siger Peter Kurrild-Klitgaard, professor på Københavns Universitet. I danske øjne kan det være svært at forstå, hvad der kan skabe så meget modvilje, men i USA er der groft forenklet to klare fronter. Den ene front med Obama i spidsen slår på det urimelige i, at så mange amerikanere ikke kan få hjælp fra samfundet, hvis uheldet er ude, og de bliver syge. Præsidentens stjerneeksempel er hans egen mor, der i sine sidste dages kamp mod kræften først og fremmest bekymrede sig for, om hendes forsikring mon ville dække omkostningerne. Og hun havde trods alt en forsikring. Det offentlige uhyre På den anden front står Sarah Palin og co. og advarer mod en løsning, hvor det offentlige skal bestemme, hvem der skal behandles for hvad. De frygter, at det vil forringe deres egen adgang til behandling, og at de desuden ender med at skulle betale den svimlende regning for hele molevitten. Groft forenklet. Den største modstand kommer selvsagt fra dem, som i dag tjener godt på de private forsikringsordninger: Forsikringsselskaberne, mange læger, og selvfølgelig medicinalindustrien. Men også i store dele af den almindelige befolkning, som ellers lider under de stigende medicin- og forsikringspriser, er der modstand på grund af en grundlæggende mistro til offentlige løsninger og regeringsindblanding. - Det skaber en mærkelig alliance af folk med økonomiske interesser på den ene side, og på den anden side folk som ofte ikke er velhavende, men som er kulturkonservative og derfor af den eller af den anden grund ikke støtter en reform, selvom de ville få mest gavn af den, siger David Nye. I disse amerikaneres øjne er offentligt lig med dårligt. Tag blot de offentlige skoler, som ingen ønsker at efterlade deres børn i, hvis de har råd til andet. Eller det forhadte postvæsen, som Barack Obama kom for skade at fremhæve som et eksempel på, at det offentlige sagtens kan fungere siden om side med det private - lige siden har både Republikanere og Demokrater ironiseret over, at Obama vil skabe en offentligt sundhedsmodel, der fungerer lige så dårligt som U.S. Postal Service. Rådvild stab Obama har også flere gange fremhævet de europæiske sundhedssystemer, heriblandt det danske, som eksempler på. at det godt kan gøres billigere end det ekstremt dyre amerikanske system. Men i og med at de europæiske samfundsmodeller og specielt de nordiske - i mange amerikaneres øjne er den rene socialisme i ordets mest negative forstand, er det spørgsmålet, hvor effektivt det argument er. Meget sigende er det da også den omvendte diskussion vi har i Danmark, nemlig hvorvidt det private marked vinder for stort indpas i vores sygehusvæsen. Så Obama er ikke helt uforberedt på den modstand, han møder i øjeblikket. Særligt ikke fordi mange af hans toprådgivere er erfarne spillere fra Clinton-dagene, blandt andet hans stabschef Rahm Emanuel. Alligevel virker Det Hvide Hus rådvilde over for den hårde modstand - og ikke mindst den store splittelse internt mellem de demokratiske senatorer. I denne uge trak Barack Obama lidt i land ved at sige, at en offentlig forsikringsmodel ikke er altafgørende for et godt resultat. Så længe der på anden vis bliver sørget for dækning til alle til rimelige priser. Hvorvidt det er nok til at formilde Republikanerne og de mest konservative Demokrater er uvist, men til gengæld har det fået den Demokratiske venstrefløj til at se rødt. I øjeblikket er det umuligt at afgøre, om Obama får sin reform på plads eller ej. Og om resultatet overhovedet kan betegnes som en sejr for ham. Ifølge professer David E. Nye kræver det, at Obama får sine egne senatorer til at enes, for så er flertallet hjemme, men nemt bliver det ikke. - På den anden side, hvis man kigger på hans personlige historie, har han jo gjort mange ting, som folk har sagt, at han ikke kunne gøre, så han har en indbygget optimisme. Peter Kurrild-Klitgaard er skeptisk. - Jeg tror, der sker et eller andet, men jeg er ret overbevist om, at det ikke lykkes at komme igennem med den helt store reform, han havde håbet på. Jeg tror, de har forregnet sig, siger han og peger på, at det nok var en fejl, at Obama ikke fra start fremlagde sit eget forslag. I stedet har han overladt det til medlemmerne i Kongressen at fremlægge et kompromis ud fra hans overordnede tanker. Så godt som sikkert er det dog, at næste års midtvejsvalg ikke vil være samme berusende sejrsgang for Obama som præsidentvalget. Den siddende præsidents parti får som regel altid mindre pæne karakterer midtvejs, og hvis sundhedsreformen tilmed ikke lander tilfredsstillende, er der med Kurrild-Klitgaards ord ‘smæk’ i vente til Obama. George W. Bush mere populær Allerede nu er Obamas stjerne falmet væsentligt siden hans tiltræden i januar. Faktisk i en grad, så George W. Bush var lidt mere populær efter seks måneder på posten med 56 procent støtte i befolkningen mod Obamas 55 procent. Udover sundhedsreformen har Obama også finanskrisen at tænke på for ikke at glemme Afghanistan, hvor tilslutningen også er dalende. I en nylig CNN-måling, erklærede hele 54 procent sig som modstandere af den amerikanskledede indsats i Afghanistan. Til gengæld kan Obama glæde sig over, at han stadig nyder større opbakning i udlandet end hans forgænger Bush gjorde. I hvert fald på denne side af Klimatopmødet.