Obduktion af 16-årig kan trække ud

Årsagen til, at den 16-årige døde mandag, skal undersøges ved en obduktion.

Jens Skriver Steffensen,
De farlige piller kostede en ung mand livet.
Kriminalitet 18. oktober 2011 13:21

Det var en 16-årig dreng fra Aalborg, der mandag omkring middag blev fundet død. Tirsdag arbejder man hen imod at få teenageren obduceret for at få klarlagt om de piller af mærket Oxycontin, som han tilsyneladende har indtaget, er den direkte årsag til hans død. - Der skal måske en kemisk analyse til at klarlægge årsagen, og så kan resultatet af obduktionen godt lade vente på sig, fortæller politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Verner Holm, til NORDJYSKE. Købt i misbrugsmiljø Vedrørende omstændighederne omkring den 16-åriges død har Verner Holm ikke meget nyt at fortælle. - De var et par stykker sammen, og har så fået fat på de her piller, som kan være dødelige, fortæller han. Den 16-åriges kammerat, som mandag slog alarm, har til politiet fortalt, at pillerne er købt i misbrugsmiljøet i Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...