Oberstens reception på Thisted Bryghus
Jens Chr. Lund signerede onsdag eftermiddag
THISTED: Som thybo af fødsel - født i Thisted og opvokset i Nr. Skjoldborg - er oberst Jens Chr. Lund, Viborg, også medejer af Thisted Bryghus.
Han er nemlig, som tidligere bestyrelsesformand og nuværende rundviser Ole Sørensen, Nykøbing, fremhævede i sin velkomst en af bryghusets 2149 aktionærer.
Den tidligere regimentschef for Prinsens Livregiment, tidligere fodboldtopdommer samt tidligere byråds- og folketingspolitiker for Socialdemokraterne Jens Chr. Lund udgav i efteråret sine erindringer i en bog, der blev trykt og udgivet af Bogtrykmuseet i Viborg. I den anledning var der onsdag eftermiddag indbudt til en reception på Thisted Bryghus.
Blandt gæsternes sås bl.a. de tidligere folketingskolleger Ole Vagn Christensen (S) og Ib Poulsen (DF), ligesom en række af byens ”gamle” typografer var inviteret. Også den ”gamle” typograf, musiker Bjørn Hansen, Hurup, der netop den dag havde fødselsdag, hvorfor Obersten straks udråbte et trefoldigt hurra.
Blandt gæsterne var også musiker og radiovært Søren Dahl, der også er thybo af fødsel.
I den forbindelse fortalte obersten, at Søren Dahl flere gange har været i Viborg med sit program, ”Café Hack”, og at udover viborgenserne Jens Chr. Lund og Ulrik Wilbek har tilladt sig at invitere ikke-viborgensere i radioen. Dette har obersten været så utilfreds med, at da han fik anledningen til det, bad den gamle regimentschef sin allerhøjeste chef for Prinsens Livregiment, H. K. H. Prinsegemalen, om opbakning.
Det førte til, at Prins Henrik gav Søren Dahl følgende pålæg: ”Gør altid det, Obersten siger!”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.