Observatør: Russiske luftangreb dræber 18 civile i Syrien

I alt 23 civile personer har mistet livet i nærheden af Damaskus. 18 af ofrene blev dræbt af russisk angreb.

Et russisk luftangreb har ifølge observatørgruppe dræbt 18 civile onsdag. Foto: /ritzau/AP/Uncredited/arkiv

Et russisk luftangreb har ifølge observatørgruppe dræbt 18 civile onsdag. Foto: /ritzau/AP/Uncredited/arkiv

23 civile har onsdag mistet livet tæt på Syriens hovedstad, Damaskus.

Ud af de 23 blev 18 dræbt af russiske luftangreb, mens de resterende fem mistede livet under beskydning fra syriske regeringsstyrker.

Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Observatoriet overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister i det borgerkrigshærgede land.

Rami Abdel Rahman, der er leder af observatørgruppen, siger, at tre børn og 11 kvinder er blandt onsdagens dræbte.

Angrebet ramte angiveligt i byen Misraba. Byen ligger i Østghouta, der er en forstad til Damaskus og et af de steder i Syrien, hvor mange civile fortsat er fanget i konflikten mellem styret og oppositionsstyrker.

Området er kontrolleret af oprørere og har været belejret af syriske regeringsstyrker siden 2013.

Rusland begyndte for første gang at bombe Syrien i 2015 for at støtte præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker. Ruslands hjælp har hjulpet Assad med at genvinde kontrol over store dele af det krigshærgede land.

Krigen i Syrien har siden begyndelsen i 2011 kostet mere end 340.000 personer livet og fordrevet mere end otte millioner fra deres hjem.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst