Ochs: Fantastisk og ærgerligt

AaB’s debutant og matchvinder var et virvar af følelser efter FCN-kampen

Claus Jensen
Philipp Ochs fik en både fantastisk og ærgerlig AaB-debut med en scoring og et rødt kort. Foto: Bente Poder
AaB 12. august 2018 16:53 - Opdateret 13. august 2018 06:17

FODBOLD: Philipp Ochs scorede sig direkte ind i AaB-fansenes hjerter i sin debut for superligaklubben. Tyskeren blev matchvinder i det 90. minut med sin 1-0-scoring mod FC Nordsjælland.

- Det var fantastisk at score et mål, så vi vandt kampen. Det er derfor, jeg er kommet hertil, og sejren var meget vigtigt for holdet.

Desværre for Philipp Ochs nåede der at komme malurt i bægeret, da han fik sit andet gule kort for et for højt løftet ben på en FCN-spiller og dermed blev udvist.

- Jeg så ikke spilleren, og jeg synes også, at han dukkede sig med hovedet. Men jeg bliver nødt til at se situationen på tv, før jeg kan sige mere. Det ærgrer mig selvfølgelig meget.

Tyskeren kom på banen i det 55. minut og var med til at vende billedet til AaB’s fordel.

- Vi startede dårligt, men i anden halvleg blev det meget bedre og vi skabte chancerne, der retfærdiggør sejren, lyder det fra Philipp Ochs.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...