Odense-topscorer erstatter skadet Rej på landsholdet

Nadia Offendal er blevet kaldt ind som erstatning for Mia Rej på det danske håndboldlandshold.

Mia Rej måtte lørdag bæres fra banen med voldsomme smerter. Foto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

Mia Rej måtte lørdag bæres fra banen med voldsomme smerter. Foto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix

Nadia Offendal er blevet kaldt ind som erstatning for Mia Rej på det danske håndboldlandshold.

Det skriver Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.

Rej udgik lørdag, med hvad der lignede en alvorlig skade, da Danmark mødte Polen i Golden League.

23-årige Nadia Offendal har under den nuværende landsholdssamling været tilknyttet udviklingslandsholdet, men er altså nu blevet en del af A-landsholdet, der søndag eftermiddag spiller mod Norge.

Offendal er i den nuværende sæson topscorer for Odense Håndbold med 23 scoringer. Hun er noteret for fem A-landskampe indtil videre.

Det vides endnu ikke, hvor lang tid Mia Rej ender med at sidde ude efter lørdagens skade.

Men hendes træner i København Håndbold, Claus Mogensen, har bange anelser.

- Jeg ved, at hun er meget varsom med sit knæ, som hun har været korsbåndsskadet i tidligere. Jeg frygter, at det er det, siger han til TV2 Sport.

Danmarks kamp mod Norge i Golden League fløjtes i gang i Forum Horsens klokken 17 søndag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.