Lokalpolitik

Odinsvej-byggeri skæres

Flertal vil skære 417.000 kroner af licitationen

FREDERIKSHAVN:Står det til socialudvalgets flertal, så beslutter byrådet mandag, om man udvider rammen for byggeriet af et nyt bofællesskab på Odinsvej. Det fordrer, at økonomiudvalget træder ekstraordinært sammen om mandagen – og det vil formanden for socialudvalget Erik Janum søge at sikre. - Jeg vil bede borgmesteren om at få sagen på byrådsmødet allerede mandag. Byggeriet kan ikke vente, og vi kan ligeså godt få truffet en beslutning i sagen. Problemerne for beslutningsprocessen hænger sammen med, at en licitation for byggeriet endte med en overskridelse på små 900.000 kroner. Dem var udvalgets flertal ikke umiddelbart sindet at give, og derfor blev forvaltningen pålagt at finde besparelser svarende til merprisen. Men det er ikke lykkedes. Det er Boligforeningen af 1945, der skal stå for byggeriet, og Boligforeningen har klart sagt fra over for besparelser, der rækker ud over 417.000. I stedte foreslår boligforeningen en ny licitation. Men den vil skabe problemer i forhold til dem, der står klar til at overtage lejemålene. - Vi er i en situation, hvor vi ikke har råd til at udskyde byggeriet, siger Erik Janum. Han og et flertal bestående af to Venstremedlemmer mere indstiller derfor at byggeriet gennemføres med en besparelse på 417.000 kroner. Socialdemokraterne foreslår at projektet gennemføres efter licitationen – uden besparelser. Og endelig foreslår CD'eren Jens Hedegaard, at projektet går ud i ny licitation. Alt tegner dermed til at blive et dødt løb mellem fløjene. Men da Socialdemokraternes forslag må betragtes som mest vidtgående vil det blive sat under afstemning først og her vil der næppe tegne sig flere end 10 fortalere. Og så er vejen banet for kompromiset med ekstraudgifter for godt 450.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst