Aalborg

ØBI blev mestre

BRØNDERSLEV:Ø. Brønderslevs damer i serie 2 blev nordjyske mestre, og holdet sluttede som det femte til ottende bedste hold i Jylland. ØBI-damerne vandt semifinalen og finalen om det nordjyske kredsmesterskab, men i kvartfinalen om det jyske mesterskab tabte ØBI til Skals, og dermed blev det ikke til noget jysk mesterskab. I semifinalen vandt Ø. Brønderslev 21-11 over Skagen efter 13-3 ved pausen. Målscorere var Maria Kristensen syv (to på straffekast), Karin Jørgensen seks, Katrine Filholm tre, Susanne Jacobsen tre, Ellen Filholm ét og Dorthe Flyvholm ét mål. I finalen om det nordjyske kredsmesterskab vandt Ø. Brønderslev 22-17 over Skalborg, efter at ØBI havde været bagud 8-9. Målscorerne var Tina Sloth fem mål (to), Maria Kristensen fire, Karin Jørgensen fire, Katrine Filholm tre, Ellen Filholm tre, Susanne Jacobsen to og Lenette Jensen ét mål. I kvartfinalen om det jyske mesterskab tabte Ø. Brønderslev 18-19 til Skals efter at have været bagud 10-11 ved pausen Målscorere var Tina Sloth seks (to) mål, Maria Kristensen fire, Helle Rømer tre, Karin Jørgensen to, Ellen Filholm, Anne Mette Pedersen og Susanne Jacobsen, hver ét mål.