Brønderslev

ØBI-elitehold mod hård modstander

Ø. BRØNDERSLEV: Holdleder Kjeld Christensen på Ø. Brønderslev Idrætsforenings ynglingeelite A hold i håndbold forventer, at der kan stilles i stærkeste opstilling, når holdet i eftermiddag på hjemmebane tager imod topholdet Struer/Resen. @Brød.9.Og det bliver sikkert også nødvendigt, idet Struer/Resen har vist skræmmende styrke i deres første to kampe i elite-A. Her har de nemlig vundet begge kampe med hele 14 overskydende mål. Modsat må man håbe, at ØBI med deres sejr sidste weekend har fået så megen selvtillid, at de kan give Struer/Resen modstand og med lidt held tage point fra dem. Holdet har fået en god gang træning de sidste gange, hvor de har fået lov at træne mod ØBI's seniorer. Kjeld Christensen håber at mange lokale vil bruge en eftermiddag i Østsidehallen på en forhåbentlig tempofyldt og spændende ynglingekamp. obj